Energimagasinet Erantis

Solceller

Solceller findes i to hovedformer. De krystallinske og ikke-krystallinske tyndfilm (amorfe) solceller.

Indtil videre er det krystallinske klart de mest almindelige, og de kan igen opdeles i to former:

- Polykrystallinske solceller

- Monokrystallinske solceller

Begge typer er lavet af silicium-krystaller. På verdensplan er de polykrystallinske solceller klart de mest almindelige, men blandt andet i Danmark er også de monokrystallinske solceller blevet meget populære.

De amorfe – tyndfilm – solcelle er i stadig udvikling, og der forskes ivrigt i at udvikle nye typer, også former som er fremstillet af andre stoffer end silicium, og der er næppe tvivl om, at tyndfilm i fremtiden vil blive stadig mere populært.

Solceller er bygget til at omfatte solens energi til elektrisk energi – i modsætning til solvarmeanlæg, som omdanner solens energi til varme.

Teknikken kaldes photovoltaik (photovoltaic på engelsk) – i daglig tale ofte blot pv, som er grundlaget for alle solceller, som producerer elektrisk energi (i modsætning til for eksempel solvarmesystemer). Teknikken bruger kun lyset – ikke varmen fra solen. Faktisk virker for meget varme hæmmende på produktionen af strøm i det photovoltaiske system.

Grundlaget for solcelle-teknikken er ikke ny. Den første solcelle blev opfundet allerede i slutningen af 1800-tallet, allerede i 1950′erne blev den første kommercielt fremstillede solcelle sat til salg. Efter energikrisen i 1973 øgedes interessen for solcellerne som en mulighed for at producere elektricitet, men prisen var stadig for høj, og solpaneler blev i mange år primært brug til særlige formål som rumfartsindustrien eller produktion af elektricitet på steder, hvor det var vanskeligt at føre kabler frem.

Det er først efter årtusindskiftet, at den kommercielle udvikling af solceller for alvor har taget fart, både som følge af den stadige stigning i oliepriserne og udviklingen af nye produktionsmetoder som har givet flere typer solceller og mulighed for at installere solceller til en lavere pris. I de senere år har der blandt andet i Tyskland været stærkt stigende interesse for solceller, som i dag installeres på på private huse og i større anlæg.

Solceller i moduler

 

Skriv en kommentar