Bæredygtig by ved Malmö
Skrevet d.En bydel som er fuldstændig selvforsynende med vedvarende energi. Det er målet for et byggeri nær Malmö , som løbende skal udbygges og have 9000 beboere i 2030.
Den nye bebyggelse vil ligge ved Malmö-bydelen Hyllie, som ligger på Øresundsforbindelsen på vej mod København. Efter planen vil første del af bebyggelsen stå færdigt allerede i 2016, og vil på det tidspunkt have skal have 2000 beboere.
Byen vil være indrettet, så al transport kan klares til fods, på cykel eller ved hjælp af kollektiv transport, ligesom affaldshåndteringen vil bygge på en meget høj grad af genanvendelse.
Den bæredygtige by får en intelligent infrastruktur – også kaldet Smart Grid - som skal skabe balance mellem forbrug og produktion af energi. Den integrerede energistruktur skal kombinere central energiproduktion med lokalt produceret energi fra solceller, vindmøller og andre vedvarende energisystemer.
På længere sigt – i 2030 – er det hensigten, at bebyggelsen skal give bolig for 9000 indbyggere. I Europa er det det mest ambitiøse af sin slags, og formålet er også at skabe et demonstrationsprojekt, som andre kan bruge som model for lignende byggerier.
De svenske energimyndigheder har besluttet at give 47 millioner kroner til etableringen af energiløsninger i byggeriet. Energiselskabet E.On har afsat 100 millioner kroner til projektet, som omfatter mange udviklingsomkostninger. E.On var allerede for ti år siden involveret en Sustainable City ved Västra Hamnen i Malmö. Under overskriften Thinking Energy færdiggør selskabet i sommeren 2012 otte énfamilie huse med med avancerede energiløsninger.
Andre artiker med samme emne: