Solceller overhalede vindmøllerne i 2011
Skrevet d.På verdensplan investeredes der i 2011 mere i solenergi end i vindmøller. I 2010 lå G20-landenenes investeringer i solenergi og vindmøller stort set side om side, men i 2011 steg investeringerne i solenergi med intet mindre end 44 procent og nåede 725 milliarder kroner, mens investeringerne i vindmøller faldt med 15 procent til knap 410 milliarder kroner.
Det skriver dagbladet Politiken på baggrund af en rapport fra det finansielle informationsbureau Blomberg og tænketanken PEW Research Center.
Ifølge Politiken steg de globale investeringer i grøn energi 6,5 procent i 2011 og nåede et samlet investeringsniveau på 1500 milliarder kroner.
Årsagen er angiveligt faldende produktionspris på solceller kombineret med betydelige offentlige tilskud til installering af solceller. Ifølge en rapport fra konsulentvirksomheden McKinsey skulle strøm fra solceller allerede i 2020 være prismæssigt konkurrencedygtig med fossil energi og dermed kunne klare sig helt uden tilskud.
Overfor Politiken glæder energiminister Martin Lidegaard sig over fremgangen for solcellerne og gør opmærksom på, at det ikke kun er vindmøller, hvor Danmark har muligheder for øgede eksportindtægter.
Blandt de virksomheder som kan have glæde af øget efterspørgsel på solceller er Danfoss som producerer inverterer til at omdanne solcellernes jævnstrøm til vekselstrøm. Også virksomheden Linak har stigende salg af udstyr til solceller. Linak producerer aktuatorer, som benyttes til at ændre solcellernes vinkel i forhold til solen og dermed sikre den maksimale lysindstråling på solpanelerne.
Andre artiker med samme emne:
Et svar til Solceller overhalede vindmøllerne i 2011
Eksterne Kommentare: Solceller: Prisen på polykrystallinsk silicium falder dramatisk
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.