Energimagasinet Erantis

Nettomålerordningen – elmåleren løber baglæns

Skrevet d.

SolcellerMed solceller kan man få sin elmåler til at løbe baglæns.

Solceller virker bedst, når solen skinner, og vindmøller giver mest energi i blæsevejr. Derfor er det det i princippet nødvendigt at have et batteri, hvis man som privat forbruger skal være selvforsynende med energi fra solceller eller en husstandsmølle. En anden løsning er at sælge overskudsstrømmen til andre, når man ikke selv har brug for den og så købe den tilbage, når éns forbrug er større end egenproduktionen af energi.

Det er netop, hvad Nettomålerordningen giver mulighed for. Her indgår man en aftale med elselskabet om, at de køber strømmen, når der er overskud, og man har så mulighed for at købe den tilbage til samme pris en anden dag. Man siger, at ordningen giver mulighed for, at elmåleren løber baglæns. I praksis får man dog en særlig måler, som viser, hvad der er solgt, mens man bruger en anden måler til at afregne den forbrugte el.

Ordningen egner sig godt til private, som ønsker at installere solceller, og alle elektricitets-selskaber er har i henhold til loven pligt til yde denne service. som officielt hedder nettoafregning for egenproducenter af elektricitet.

 

Indtægten fra solcellerne er skattefri ved anlæg op til 6 kw

Reglerne for nettomålerordningen sikrer, at man ikke skal betale skat og afgifter af den strøm, man sælger til elselskabet fra sine solceller og samtidig heller ikke skal betale afgifter af strømmen, når man køber den tilbage. Se evt Skats beskrivelse

ElmålerDer er dog også begrænsninger i ordningen, idet den kun er beregnet for private energi-anlæg. Kommercielle virksomheder, som monterer solceller kan ikke komme ind under ordningen (undtaget er dog offentlige bygninger uden erhvervsmæssigt formål):

Nettomålerordningen har også en begrænsning som betyder, at kun anlæg som producerer maksimalt 6 KW, er omfattet af reglerne. Det er sat som en grænse for, at der er tale om “privat forbrug af el”.

Hvis éns solceller producerer mere end de 6 KW kan man stadig sælge strømmen til elselselskabet, men er man kun sikret 60 øre/kilowatt i de første ti år solpanelet er sluttet til elnettet. I de følgende ti år er prisen endda kun garanteret til at være 40 øre/kilowatt, og så lav en pris kan næppe forrente installeringen af et solcelleanlæg. Derfor er der ikke god økonomi i at installere solceller til mere end det forbrug, man forventer at have.

 

Muligt at udvide med flere solceller senere

Her skal man naturligvis både se på, hvad familiens elforbrug har været i de foregående år – men også tage i betragtning, om man for eksempel har planer om at installere en varmepumpe, som jo kan øge elforbruget en del større og dermed retfærdiggøre installering af et solcelle-anlæg som er større, end det man tidligere havde behov for.

Det er dog fuldt ud muligt at installere et mindre solcelle anlæg på fx 2 eller 3 kw og så senere opgradere med flere solceller, hvis forbruget skulle vise sig at være større end forventet. Det kan være klogt at tale det igennem med installatøren, så man dimensionerer anlægget – herunder inverteren – så det er forberedt til at kunne udvides med flere celler – samt at installationens placering ikke gør det unødigt dyrt at installere flere solceller på på husets tag – for eksempel fordi, man er nød til at flytte de allerede installerede solceller.

 

Spørg om Nettomålerordningen hos elselskabet

Ønsker man at benytte sig af nettomålerordningen vil såvel elselskab og alle erfarne installatører kunne hjælpe med rådgivning. Det kan også være en god idé at tale med en energikonsulent før købet af et solcelleanlæg gennemføres. Se evt Energitjenestens faktablad om nettomålerordningen.

Nettomålerordningen gælder i øvrigt også andre private vedvarende energi-anlæg, som kan levere strøm til det offentlige elsystem – for eksempel husstandsmøller.

Læs evt Wikipedias beskrivelse af nettomålerordningen.

Kig også på dit elselskabs hjemmeside for at se nærmere om ordningen (fx Nrgi’s) Mange elinstallatører, som installerer solceller giver også gerne information om Nettomålerordningen.

Andre artiker med samme emne:

  1. Prisen på solcelle-silicium falder dramatisk
  2. Investering i solceller kontra aktier
  3. God forretning i at installere 19 mill. kr på taget
  4. Husejeres udgift til energi er højere end renterne
  5. Bedre afskrivning af solcelleanlæg
  6. Åbent for mere end 6 KWp solceller

Skriv en kommentar