Nordeuropas største solcelleanlæg
Skrevet d.Forsikringsselskabet Topdanmark installerer i denne tid et solcelleanlæg på taget af sine administrationsbygninger i Ballerup.
Med en kapacitet på 750.000 kwp bliver Topdanmarks installation det hidtil største solcelleanlæg i Danmark. Større end den hidtidige rekord på taget af Teknikerbyen i Virum.
Anlægget er budgetteret til at koste 19 millioner kroner og vil få et samlet solcelle-areal på 5019 kvadratmeter – omkring en halv hektar.
Det er anden gang Topdanmark er involveret i et af Danmarks største solcelleanlæg, idet forsikringsselskabet også ejer de bygninger i Allerød, hvor man sidste år installerede et solcelleanlæg på 183.000 kwp. Erfaringerne herfra bliver nu brugt til det nye anlæg, hvor der ligesom i Allerød er valgt solceller fra den norske producent REC. Strømmen omdannes til vekselstrøm af invertere fra Danfoss.
Produktionen svarer til 200 familiers forbrug
Solcelleanlægget består af 3042 solcellemoduler af typen REC 245, som er af den polykrystallinske type. Solcellerne er forholdsvis højtydende, og det ventes, at anlægget kan yde 750.000 kwh om året, svarende til et par hundrede énfamilie huses forbrug af strøm. Det er omkring 25 procent af det minimumsforbrug af forbrug af strøm, som administrationsbygningerne har – døgnet rundt. Om sommeren og på lyse dage, vil det naturligvis være muligt at have højere dækning.
Efter beregningerne kan solcelleanlægget reducere Topdanmarks udslip af CO2 med 600 tons.
Topdanmark skønner, at solcelleanlægget vil have tjent sig hjem i løbet af 12 – 13 år, men det kan vise sig gå hurtigere, hvis elpriserne stiger mere end ventet. Læs også artikel om anlæggets økonomi
Leveret af DrivhusEffekten
Det store solcelleanlæg er ikke sluttet til det offentlige elnet, ligesom der heller ikke er batteri-backup koblet til anlægget. Det skyldes blandt andet, at der for virksomheder ikke er god økonomi i at sælge strøm til elnettet, da der ikke findes en nettomålerordning for virksomheder. Derfor er det afgørende for Topdanmark, at anlægget ikke er større end at virksomheden til enhver tid selv kan bruge den producerede strøm.
Som leverandør til det store anlæg har Topdanmark valgt DrivhusEffekten, som også stod for at installere det store anlæg i Allerød. Huset i Allerød bebos i dag konsulentvirksomheden Niras, som Topdanmark også har samarbejdet med i forbindelse med valg af solcelleanlæg.
Solcelleanlægget bygges i etaper frem til den 17. august, hvor der er planlagt indvielse af det samlede anlæg.
Læs også om dagbladet Ingeniørens artikel om anlægget.
Andre artiker med samme emne:
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.