Energimagasinet Erantis

Salget af solceller stiger eksplosivt

Skrevet d.

Siden indførslen af Nettomålerordningen og håndværkerfradraget har danske hjem installeret solcelleanlæg som aldrig før, og alt tyder på, at udviklingen fortsætter. Det viser Energinet.dk’s indberetninger fra elselskaberne.

Frem til 2009 blev der i Danmark kun installeret under 20 solcelleanlæg om året, og den installerede effekt lå – med et enkelt års undtagelse – på 100 under 100 kilowatt, men siden 2010 er udviklingen fuldstændig ændret.

I 2010 blev der i Danmark installeret 476 solcelleanlæg med en samlet effekt på 1789,7 kilowat, hvilket var en stigning på intet mindre end 6300 procent i forhold til året før, hvor den installerede effekt var 28,m6 kwp. Alene 2010 blev der således installeret mere solcelle-effekt end i de foregående ti år tilsammen.

I 2011 fortsatte stigningen i såvel antal af installerede anlæg som effekten af de installerede solceller. Her blev der installeret 1922 solcelleanlæg med en samlet effekt på 8476,2 kwp (8,5 MW).

Det er ikke kun antallet af solcelleanlæg, som er vokset. Også størrelsen af de enkelte anlæg er i stigning. I 209 var gennemsnitsstørrelsen for et nyinstalleret solcelle på 1,6 kwp, mens den i 2010 var steget til 3,8 kwp, og i 2011 var gennemsnitsstørrelsen for første gang over 4 kwp – mere præcist 4,4 kwp, hvilket passer godt med reglerne for nettomålerordningen, som gør det særligt fordelagtigt kun at installere et solcelleanlæg, som svarer til husholdningens årlige elforbrug. Sådanne anlæg vil typisk ligge på 3 – 6 kwp.

Tallene bygger på indberetninger fra elselskaberne og ifølge er Energinet.dk er der en vis usikkerhed på tallene, specielt i de første år, hvor antallet af nye solcelleanlæg var meget lille. Nøjagtigheden af de nyere tal skønnes dog at være forholdsvis god, men må betragtes som minimumstal. Der kan således være installeret lidt flere solcelleanlæg, end tallene angiver.

Opgørelsen over udviklingen for solceller er foretaget d. 4. januar 2012.

 

Andre artiker med samme emne:

  1. Åbent for mere end 6 KWp solceller

Et svar til Salget af solceller stiger eksplosivt

Skriv en kommentar